Betingelser B2B
Introduktionsrabat (gælder én gang for nye såvel som eksisterende brugere i webshoppen)
Salgsbetingelser
Alle priser er i webshoppen og trykte kataloger opgivet ekskl. moms og fragt. Vi giver 50,- DKK i rabat på internetbestillinger over 2.000,- DKK ekskl. moms. Minimum forsendelsesomkostning er 79,- DKK incl. fragt, emballering og ekspedition. Husk at få et tilbud på større ordrer.
Alle ordrer kan blive delleveret med mindre andet er blevet oplyst ved ordreafgivelse eller inden levering er sket. Kan en restordre ikke sendes som én bilpakke, vil der blive pålagt fragt på restordren.
Betalingsbetingelser
Forud, netto kontant (8 dage) - eller efter aftale.
Vi modtager også betaling på kreditkort (Visa / Mastercard), men kun i webshoppen. Vær opmærksom på, at beløbet trækkes fra din konto ved bestilling, selvom vi først modtager beløbet 30 dage senere. Dette er en sikkerhedsprocedure fastsat af den internationale betalingsformidler Elavon, som har leveret síkkerhedssystemet Trustwave til vores webshop. Venligst kontakt os, hvis du oplever problemer med at benytte betalingssystemet i webshoppen.
Har vi modtaget din bestilling, forbeholder vi os ret til at gennemføre leveringen af de bestilte varer og efterfølgende at kræve betaling herfor. Vi anbefaler derfor, at vi omgående kontaktes pr. telefon, såfremt der skal ske ændringer til bestillingen. Se i øvrigt vores generelle betingelser, som skal accepteres før en internetbestilling kan gennemføres.
Leveringsbetingelser
Leveringsomkostninger kalkuleres typisk på tilbuds- eller ordretidspunktet, hvilket betyder, at fragten beregnes før den er pakket.
- Ordrer under 1.000,- DKK tillægges 75,- DKK.
- Ordrer fra 1.000,- til 4.000,- DKK tillægges 7,5% af ordrens samlede værdi ekskl. moms.
- Ordrer over 4.000,- DKK leveres fragtfrit
Ovenstående gælder ikke voluminøse varer *) (se nærmere under vores fragtfrie grænser for katalogvarer).
Vær opmærksom på, at varerne kun leveres til nærmeste udvendige dør. Truck, læsserampe eller hjælp fra modtager kan være påkrævet ved større gods og er ikke inkl. i vores fragtpriser.
Alle ordrer kan blive delleveret med mindre andet er blevet oplyst ved ordreafgivelse eller inden levering er sket. Kan en restordre ikke sendes som én bilpakke, vil der blive pålagt fragt på restordren.
Det er muligt at spare fragten ved at afhente varer fra vores lager i Kolding. Dog kan der være håndteringsgebyr samt hjemtagelsesfragt på udvalgte varer.
*) Fragtfrie grænser for katalogvarer
Køber du for mere end 4.000,- DKK ekskl. moms af prissatte katalogvarer leverer vi fragtfrit til alle brofaste øer. Eneste undtagelser er voluminøse varer og banekridt. Ved voluminøse varer forstås varer, der fragtberegnes efter rumfang i stedet for vægt. I det tilfælde at der er tale om voluminøse varer, vil du blive kontaktet for godkendelse af fragtbeløbet, som kan afvige fra den automatisk genererede ordrebekræftelse fra webshoppen.
Leveringstider
Bemærk at leveringstiden kan variere afhængig af den bestilte vare, det bestilte kvantum samt eventuelt farvevalg. Katalogvarer er ikke altid på lager, men spørg altid efter leveringstiden, hvis du vil være sikker
Vi efterstræber altid at orientere om leveringstiden, hvis der ikke leveres inden for 1-2 uger eller en leverance bliver forsinket, men vi kan desværre blive svigtet af en underleverandør eller fragtmand. Vær opmærksom på, at varerne kun leveres til nærmeste udvendige dør.
Service
Vi forsøger altid at yde den bedst mulige service til alle vores kunder og modtager gerne både positiv og negativ kritik. Har du forslag til vores Service eller produktprogram hører vi gerne fra dig. Vi tilbyder prisgaranti på samtlige vore katalogvarer. Det betyder, at hvis du finder et af vores produkter til en billigere pris, forudsat samme kvalitet og dokumentation herpå, tilbyder vi til enhver tid produktet til samme pris.
Annullering af ordrer
Vi bytter gerne en vare uanset om det skyldes fejlbestilling, størrelse eller hvis købet simpelthen fortrydes. Vi krediterer købet efter nedenstående regler, men først når varerne er modtaget i god behold. Kreditnotaen kan modregnes i andre fakturaer.
- Op til 1 måned efter levering krediteres 100% af værdien af de returnerede varer
- Op til 3 måneder efter levering krediteres 50% af værdien af de returnerede varer
- Op til 6 måneder efter levering krediteres 25% af værdien af de returnerede varer
Gælder dog ikke skaffevarer samt voluminøse varer. Returnering eller ombytning af varer kan dog kun ske franko, i originalemballage og kun efter forudgående aftale med Presenco Sport A/S.
Mangler, reklamationer og skader
I henhold til CMR-lovens §38 skal der reklameres straks (senest ved afleveringen) ved synlige skader og ellers inden 7 dage. Synlige manglende kolli eller fragtskader kræver forbehold på fragtbrevet for at opnå reklamationsretten.
Undersøg derfor straks ved modtagelse om den leverede forsendelse er uden mangler og er ubeskadiget. Hvis mangler eller transportskader (på emballagen eller på varerne) konstateres, SKAL det anføres på fragtbrevet sammen med chaufførens tydelige navn og underskrift på din del af fragtbrevskvitteringen. Derudover skal Presenco Sport A/S straks orienteres pr. e-mail med kopi af fragtbrevet samt billeddokumentation (ved fragtskader), da dette er nødvendigt for sagsbehandlingen. Bemærk venligst at manglende mangel-/skaderapport udelukker kompensation for eventuelt manglende eller beskadigede varer.
Er det på forhånd aftalt, at varen "må stilles" er Presenco Sport A/S uden risiko, hvis varen skulle forsvinde eller være beskadiget.
Vi yder 2 års reklamationsret på produktions- og materialefejl. Der ydes ingen garanti på sliddele, såsom batterier, strømforsyning, lejer og belægninger, da anvendelsen, opbevaringen og mængden af den tid produktet er i brug er afgørende for levetiden.
Forbehold
Vi tager forbehold for eventuelle pris-, farve- og konstruktionsændringer.
Kolding, den 13. februar 2013


