Kategorier
Genveje

Din indkøbskurv

SubtotalDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Heraf udgør momsDKK 0,00

FAQ

Få svar på dine spørgsmål inden for ordrer, levering, retur, reklamation og på nogen af de specifikke varer vi sælger.


Indholdsfortegnelse

Spørgsmål til ordrer/webshop

Spørgsmål til levering

Spørgsmål til retur og reklamation

Spørgsmål til specifikke varer


Spørgsmål til ordrer/webshop

Hvordan opretter jeg en ordre og hvilke fordele har man som oprettet bruger?

I denne video viser vi hvordan man opretter en ordre hvis man er kunde uden sit eget login, samt hvilke fordele man har med en oprettet bruger.

Har I en fysisk butik?

Nej, Presenco Sport er kun en webshop.

Kan jeg bestille over telefon?

Ja, det kan du på vores telefonnummer: +45 7550 6011

Hvordan opretter jeg en konto?

Det kan du under købsprocessen.

Når du taster dine personlige oplysninger ved check-out, har du muligheden for at oprette en konto til fremtidigt brug.

Jeg har allerede en konto, men kan ikke logge ind?

Vi har i midten af 2021 fået ny hjemmeside. Det betyder, at tidligere brugere muligvis skal oprette sig igen.

Hvis du mener, at der er sket en fejl i oprettelsen, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan få rettet op på det.

Jeg har ikke modtaget nogen kvittering på min bestilling?

Af og til havner vores mail fra os i din spam indbakke grundet filteret. Særligt hotmail, gmail, me.com og lignende platforme har en kraftig frasortering af e-mails.

Hvis du mener, at der er sket en fejl, er du velkommen til at kontakte os.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg?

Vi tager imod følgende betalingskort:
- Dankort
- Visa
- Mastercard
- American Express
- MobilePay
- Diners Club
Det er også muligt (hvis du er kreditgodkendt) at betale med:
- Faktura
- EAN faktura
I så fald skal du angive dit CVR nr. eller EAN-nummer.

Hvornår kommer min faktura?

Vi sender typisk først fakturaen, når vi har leveret varerne. Regningen for fragten følger normalvis den første faktura, hvis der delleveres.

Hvordan får jeg en faktura?

Har du betalt med kreditkort og ønsker du (udover kvitteringen fra webshoppen) også en faktura, kan vi sende den på anmodning. Har du oprette dig i webshoppen kan du efter login se dine fakturaer og kreditnotaer under min konto.

Hvordan kan jeg få rabat på min ordre?

Vi er som regel til at snakke med, specielt hvis du har fundet varen til en lavere pris et andet sted eller du handler for et større beløb.

Vi har også en række rabatkoder, som kan give op til 14% i rabat.

Spørgsmål til levering

Hvornår kommer mine varer?

I din ordrebekræftelse (ikke kvitteringen fra vores webshop) finder du den leveringsuge, som vi forventer at levere i. Du får typisk en e-mail fra os med track and trace link, når varen er blevet afsendt fra vores lager eller underleverandører. Her kan du følge pakken.

Hvornår bliver min ordre sendt?

Vi sender normalt varer ud tirsdag og torsdag. Nogle ordrer bliver sendt direkte fra vores leverandører.

Hvordan ændrer jeg leveringsadressen efter varen er afsendt?

Vi kan normalvis godt ændre en leveringsadresse, hvis varen endnu ikke er på vej ud med bilen fra den nærmeste terminal.

Det kan dog medføre ekstra omkostninger til ekstra udkørsel.

Men ring til os og send en e-mail med den adresse, som du ønsker varen leveret til.

Hvad er dellevering?

Hvis din ordre indeholder varer fra forskellige leverandører og/eller med forskellige leveringstider, kan forsendelsen blive sendt i flere forsendelser. Dette fremgår typisk af din ordrebekræftelse, følgeseddel samt delfaktura.

Hvilke fragtfirmaer bruger I?

Vi sender vores pakker med GLS, stort gods bliver sendt med Danske Fragtmænd eller Dachser. Kommer pakken direkte fra en underleverandør bruges også andre fragt firmaer.

Hvorfor er der blevet lagt volumen fragt på min ordre?

Webshoppen tager ikke højde for beregning af fragt på stort gods, hvilket betyder, at du i så fald vil blive opkrævet fragt på volumen gods. Det gælder blandt andet hvis varerne i din ordre kategoriseres som uhåndterligt gods og f.eks. overskrider 300 cm. eller 30 kg.

Vores leveringsbetingelser findes her handelsbetingelser.

Leverer I til udlandet?

Presenco Sport leverer hovedsageligt til Danmark, Sverige og Norge, men vi kan også levere til Island, Færøerne og Grønland.

Spørgsmål til retur og reklamation

Jeg har fortrudt mit køb, hvad gør jeg?

Er du privatkunde tager vi varen retur uanset om det skyldes fejlbestilling, størrelse eller hvis købet simpelthen fortrydes. Dog skal vi have besked senest 14 dage efter du har modtaget varen. Forsendelse er på egen hånd og ansvar.

Du kan finde vores returformular med flere betingelser her.

Returnering/ombytning af julegaver

Hvis du bestiller en julegave og ønsker mulighed for ombytning, skal dette være noteret ved bestillingen, således vi kan skelne julegaver fra andre køb. Dette gøres ved at skrive "Julegave" i kommentarfeltet, når du afgiver din bestilling.

Hvis du ønsker at bytte/returnere din julegave, skal vi senest 31/12 (i det år købet er sket) være orienteret. Derudover skal vi senest d. 15/1 (det efterfølgende år) have modtaget varen, som du ønsker at returnere/ombytte.
Vi gør opmærksom på, at vores almindelig betingelser for annullering af ordrer samtidig er gældende.

Hvor lang tid har jeg reklamationsret?

Vi yder 2 års reklamationsret på produktions- og materialefejl.

Der ydes ingen garanti på sliddele, såsom batterier, strømforsyning, lejer, pumper og belægninger, da anvendelsen, opbevaringen og mængden af den tid produktet er i brug er afgørende for levetiden.

Jeg har modtaget et produkt, som er defekt, hvad skal jeg gøre?

I henhold til CMR-lovens §38 skal der reklameres straks (senest ved leveringen) ved synlige skader og ellers inden 7 dage. Det er dog ingen garanti for, at reklamationen godkendes, men derimod en betingelse.

Synlige fragtskader eller mangler, skal anmærkes på fragtbrevet for at opnå reklamationsretten.

Se venligt vores reklamationsformular.

Jeg har udfyldt og sendt en reklamationsformular ind, hvornår henter I varen?

Du fremsender varen for egen regning og risiko og opnår kun dækning for fragtomkostninger, såfremt reklamationen bliver godkendt. Dette for at sikre, at varen er korrekt emballeret og afhentningstidspunkt og -sted aftales direkte mellem dig og fragtfirmaet.

Hvis jeg sender en vare ind til reklamation og varen ikke vurderes egnet til reklamation, hvad sker der så?

Du godkender via vores reklamationsformular at blive faktureret for servicegennemgang.

Hvis der ikke er tale om en produktions- eller materialefejl, kan du blive faktureret op til 1000 DKK ekskl. moms (for oppustelige produkter og elektrisk udstyr) og op til 400 DKK ekskl. moms (for mindre produkter). Dertil kommer bortskaffelsesgebyr eller returfragt, såfremt du ønsker varen returneret.

Spørgsmål til specifikke varer

Hvorfor tager det så lang tid at tømme min Airtrack Pro for luft?

1) Hold "læben/tungen” i studsen oppe/åben indtil den kan holde sig selv (det kan godt tage 30-60 sekunder).

2) Placér eventuelt adapteren i slangen inden den skrues på studsen, så den holder ”læben/tungen” på plads.

3) Sæt først blæseren til at suge, når toppen af lufttrykket er taget af Airtracken.

HUSK at blæseren maksimalt må køre 15 minutter, så sæt alarm på, hvis I går fra den. Spærres luftvejen eller kører den mere end 15 minutter brænder man blæseren af.

Kan boldmaskiner til tennis bruges på grus?

Grus eller ler slider mere på maskinen end hvis der ingen grus er, men vi har næsten udelukkende leveret maskinen til brug på grus.

Rensning med lufttryk, blød børste kan med fordel gøres efter hver sæson. Undgå vand og vådt sand.

Der er ikke fastsat nogen levetid, da det afhænger enormt meget af anvendelse i timer, opbevaring, udendørs/indendørs og renholdelse etc.

Hvor mange års garanti er der på boldmaskiner?

2 års garanti på selve maskinen og ½ års garanti på batterier og sliddele.

Brugervejledningen er kun på engelsk, findes der en dansk version?

For forenklingens skyld og for at undgå at der opstår fejl og mangler ved en oversættelse af tekniske vendinger, har vi valgt at føre engelske brugervejledningerne fra producenterne. Har du specifikke spørgsmål til elementer i en brugervejledning, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse på SELECT tøj?

Du kan bruge vores størrelsesguide på bloggen.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse på SELECT målmandshandsker

Du kan bruge vores størrelsesguide på bloggen.

Opdateret: 01-12-2021