Kategorier
Genveje

Din indkøbskurv

SubtotalDKK 0,00
TotalDKK 0,00
Heraf udgør momsDKK 0,00

Tennisbaner



Om tennisbaner


Presenco Sport A/S tilbyder ikke klargøring og etablering af tennisbaner, men sælger selve udstyret til etablering, klargøring, vedligeholdelse og renovering. Derudover vejleder vi i indkøbet af udstyret, lidt om vedligeholdelsen og henviser ellers til lokale anlægsfirmaer, som kan bistå med rådgivning samt anlæg af nye tennisbaner, forårsklargøring og renovering.

En tennisbane kræver meget arbejde og vedligeholdelse, uanset typen af tennisbane. Faktisk kræver det så meget arbejde, at klubbens frivillige ofte ikke kan overkomme vedligeholdelsen. 

Der findes mange redskaber, der kan hjælpe klubber med at vedligeholde deres tennisbaner. Nogle af disse redskaber kan gøre banen brugbar hele sæsonen, mens andre er mere sæsonspecifikke. Du finder forslag til etablering- og klargøringsredskaber nederst under emnerne nedenfor.

En tennisbane skal vandes og mængderne afhænger af bundopbygningen og vejrforhold. Vand er med til at styrke slidlaget og give banen en længere levetid og derfor er det vigtigt at tage stilling til, om banen skal vandes manuelt eller automatisk. Vi anbefaler, at man installerer automatisk vanding, da det er effektivt, diskret og supernemt. Derudover kan en automatisk vandingscomputer også registrere, hvis der sker nedbør/er sket nedbør indenfor en rimelig tidsramme. Med automatisk vanding sikrer man altså, at banen ikke drukner i vand, hvilket minimerer arbejdet, som klubmedlemmerne skal lægge i vedligeholdelsen. I Danmark bruges typisk grus med ler, hvilket er med til at holde på både gruset og fugten samtidig med at det sikrer en bedre dræningseffekt. Læs mere under emnet Klargøring nedenfor.

I forhold til klargøring af tennisbaner har vi skrevet et særskilt afsnit herom, således man kan udføre arbejdet selv eller har en idé om hvad der typisk udføres, såfremt man bestiller en virksomhed til at udføre arbejdet.

Ønsker du en uafhængig og samlet tilstandsrapport på jeres tennisbaner og -anlæg, har vi et samarbejde med en række anlægsfirmaer og tekniske konsulenter, som vi henviser til afhængig af tennisklubbens geografiske placering og hvilken type arbejde som ønskes udført.

Herunder har du mulighed for at dykke dybere ned i de essentielle emner i forhold til tilstandsrapport, klargøring og etablering af tennisbaner.

Hvad ønsker du mere information om?




Har du et spørgsmål eller brug for ekstra rådgivning?


Tøv ikke med at kontakte vores team. Vi er her for at besvare dine spørgsmål, drøfte dine projektbehov og hjælpe dig med at vælge de rigtige produkter til dine planer.





Hvem er vi?


Presenco Sport A/S har siden 1977 været dedikeret til salg og vejledning i indkøbet af rekvisitter til idræt, sport, bevægelse og leg til foreninger, sportshaller, institutioner, klubber og virksomheder. Vi er en stribe erfarne medarbejdere, som arbejder meget tæt sammen med en lang række eksterne leverandører, herunder producenter, grossister samt service- og IT-virksomheder.

Ønsker du at lære endnu mere om os inden du træffer din endelige beslutning, så kan du læse om vores vision, kerneværdier, historie og meget mere lige her.